Om at blogge
Posted april 9, 2008 by Tanja AasCategories: Bag bloggen
Thomas
Hvis man først komme i blog-mode kan man ikke stoppe. Det bliver en naturlig ting at poste nye indlæg, og jeg oplevede mandag den succesoplevelse det var at få en følelse af blognørd, der bare ikke kunne stoppe igen. Det helt essentielle er nok at man brænder for sin blog, og det tema man har valgt at blogge om. Såfremt man ikke har meget på hjertet og emnet ligger tæt på samme, synes jeg hurtigt man løber tør for energi. Det er denne problemstilling jeg ser som den største ved at blogge kombineret med en følelse af at man udgiver indhold ingen ser eller har interesse i. Det kan virke som man blogger mere for sin egen skyld end andres, men det er måske også godt nok?
At blogge flere sammen er en udfordring, den røde tråd er svær at holde selvom temaet er det samme. Tilgengæld giver det nye input og nye vinkler, men det personlige ved bloggen mistes. På denne blog valgte vi at skrive om trafik. Det er et emne, der er meget debat om, og alle kan identificere sig med. Det gjorde det let at gå til og skrive om, og det tillod også en personlig indgang til indlæggene også. Det er tilgengæld svært at sætte sig ind i området, og føle man ved nok om området til at bidrage med noget fornuftigt.
Det er interessant at producere noget andet end klassisk journalistik, og overveje sin rolle i mediebilledet i fremtiden.
Søren
Efter at have prøvet kræfter med bloguniverset i tre døgn må jeg indrømme, at det ikke lige har fanget mig – endnu. Bloggens kunst er at finde et emne, der virkelig interesser én, for ellers er min erfaring, at man hurtigt mister lysten til at opdatere sin blog. Ikke at vores emne om trafik var kedeligt, men det fangede bare ikke mig. Når jeg nu ser tilbage på vores blog, minder den mere om et nyhedssite. Vi skulle have haft flere personlige refleksioner/overvejelser/meninger/ønsker til/om trafik flettet ind i vores indlæg. Vi skulle også have haft flere kryshenvisninger til andre blogsider om trafik.
Men når det er sagt, har det også være lærerigt ar arbejde med blog. Lærerigt fordi det har overrasket mig, hvor svært det er at lave en god blog. Både med hensyn til emnevalg, form på blog, layout og ikke mindst at finde den målgruppe, man i virkeligheden ønsker at kommunikere til. For at lave en god blog kræver det stort kendskab til sit stofområde, er min erfaring. For mig er det ikke ikke interessant at læse en blog, som man ikke bliver klogere på. Ikke forstået som bloggere skal være eksperter, men forstået som jeg kan vil blive klogere SAMTIDIGT med, at jeg vil underholdes ved hjælp af den personlige vinkel, som en blog efter min mening skal have.
Tanja
Det er faktisk blevet sjovere henad vejen at blogge. Det er noget af en overvindelse lige pludselig at skulle skrive sin mening og bruge jeg-formen.
Men det kræver også meget tid a opbygge en god blog. Både med at orientere sig i andre medier, blogs og sites for at sætte sig ind i emnet – og dernæst at formulere noget tilnæmelsesvist meningsfyldt i forhold til det. Måske hænger det sammen med, at emnet er så bredt som det er, at det kan være vanskeligt at ide, hvor man skal starte, opg hvor man skal begynde. Desuden har det også noget med forhåndsviden at gøre. Min viden om infrastrukturkommissionen og biobrændstof etc. var/er ret begrænset, og derfor kræver det en del research at sætte sig tilstrækkeligt ind i tingene til at kunne diskutere dem.
I forhold til at kommentere på andres blogs har jeg bemærket, at det er de korte indlæg, der har fænget mig. Det har mest været i den lettere genre. En enkelt gang oplevede jeg dog at kunne komme med et reeelt fagligt indspark til en blog ud fra min baggrundsviden. Der fik jeg en lille åbennaring i forhold til, hvad blogs kan bruges til.



