Tog til tiden kan få os til at stille bilen
Mere end 60 procent af de trafikanter, som ikke bruger kollektiv transport daglig, svarer i en undersøgelse, at flere og mere præcise tog kan få dem over i den kollektive trafik. FOTO: DSB
Omkring halvdelen af danskerne siger, at de vil rejse mere med offentlige transportmidler, hvis den kollektive trafik bliver forbedret.
Det viser en dugfrisk undersøgelse, som Capacent Union har foretaget for Danske Regioner.
- Problemerne i transportsektoren har stor betydning for mobilitet, produktivitet og samfundsøkonomi. Derfor skal vi have flere over i den kollektive trafik. Og undersøgelsen viser, at det er et ønske, der deles af befolkningen, siger Carl Holst (V), som er formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling.
Læs hele historien på Politiken her.
Se rejsetider og priser hos DSB her.
Se rejsetider og priser hos Arriva her.
Tags: Tog, undersøgelse
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.
april 8, 2008 at 8:34 pm
Nu er det ikke så meget et valg, men mere et spørgsmål om økonomi, at jeg er nødt til at henslæbe min kostbare tid på Banedanmarks sønderslidte togskinner. Jeg drømmer dog om bilens lyksaligheder, og hvordan den kan transportere mig over enorme afstande på et minimum af tid (i min drømmeverden eksisterer der ikke myldretid, trafikkøer, rødt lys – og vi kører alle rundt i miljøvenlige hybridbiler).
Jeg er ikke i tvivl om, at mine ubehagelige erfaringer med forsinkede tog og busser kan få mig til at vælge bilen frem for offentlig transport, hvis ikke A: prisen sættes ned eller B: de begynder at køre til tiden.
Det er skræmmende, at det koster knap 600 kroner pr. voksen – og ikke pensionist eller uddannelsessøgende person – at tage toget tur/retur fra København til Århus, når man i en fiks lille Lupo kan fylde bilen med folk for omtrent samme beløb – blot for hele flokken.