Transporttest i Århus: Hvordan kommer man hurtigst frem?
En blog om trafik skal selvfølgelig også have en rigtig hvordan-kommer-man-hurtigst-fra-a-til-b-test.
Derfor satte vi – de tre personer bag bloggen: Tanja, Thomas og Søren – os for at finde ud af, hvordan man hurtigt kommer cirka fire kilometer rundt i Århus ved hjælp af tre forskellige transportmidler.
Én i taxa, én på cykel og én i bus. Mission: Hvem kommer først fra Journalisthøjskolen i Århus Nord til domkirken i Århus midtby.
Tirsdag kl.13.31. lød starten.
Men hvem kommer først? Og hvordan er turen? Læs de tre meget forskellige beretninger her.
Thomas på cykel:
Det er pænt vejr, da starten går fra cykelstativerne ved
Journalisthøjskolen. Triller ud fra skolen på min cykel,
min blå cabriolet. Med rasende fart skærer jeg mig gennem
trafikken. Jeg undgår med nød og næppe tre piger midt på
cykelstien med mobiltelefoner og sladder på læberne – en
enkelt med god røv også. Det er livsfarligt. Hastigheden
nærmer sig bilernes ned ad Randersvej mod domkirken, vores
mødested. Taxaen med Tanja har overhalet mig, men bussen er
ikke i syne. Handsker! Vind er koldt i høj hastighed, ved
alle. Ikke jeg. Drejer om hjørnet ned af Mejlgade.
Den er proppet med cyklister og modkørende biler, det er en
flaskehals. Jeg prøver at overhale de andre cykler, men
mødes konstant af biler og de andre cykler bremser. Kors nu
holder vi stille som en bedre bilkø. Temperaturen stiger.
Så flyt jer dog. Rundt om hjørnet ved domkirken. Der er
brosten. Hele mit kadaver rystes fra hinanden, og jeg må
holde i styret for ikke at komme ud af kurs. Om pigen i
sine høje hæle som jeg overhaler eller jeg selv er tættest
på at brække knogler, ved jeg ikke. Brosten ud af byen nu.
Jeg er fremme ved kirken som nummer to. Taxaturen var
hurtigere, men hvor er bussen?
Tanja i taxa:
Da jeg ikke selv hører til kategorien bilejer, har jeg
allieret mig med en taxa og tilhørende chauffør. Klokken
13.31 sætter jeg mig ind i den mørke Mercedes 320. Vi
lægger ud fra Oluf Palmes Alle 11 i det nordlige Århus.
Første forhindring er et lyskryds ved den befærdede
Randersvej, godt 60 meter længere henne. Motoren knurrer i
tomgang, mens biler og cykler suser forbi. Jeg synes, vi
holder stille provokerende længe, selv om det vel ikke har
taget mere end et par minutter. Bilruden i førersiden er
rullet ned. Alligevel river en let brise af sur tobak i
mine næsebor. Chaufføren er i snakkehumør. Jeg har
hovedpine. Skift nu, fordømte lys.
Endelig sætter vi i gang. Jeg spiller min rolle som
deltagende samtalepartner med manden bag rattet. Det
hjælper faktisk på utålmodigheden, og resten af turen synes
trafikguderne at være med os. I hvert fald er de
efterfølgende ophold ved lyskryds mindre frustrerende for
mig.
Vi når frem til parkeringspladsen ved Århus Domkirke i
hjertet af smilets by, og klokken 14.44 kan jeg erklære mig
som vinder af bloggergruppens interne trafikopgør.
Selv om jeg sværger til min bordeaux jernhest og til enhver
til ville påstå, at cyklen er det mest effektive
transportmiddel, må jeg give mig: bilen er ikke noget helt
ueffen måde at flytte sig fra a til b på – selv i byen. Jeg
kom hurtigst frem – endda komfortabelt placeret i et blødt
bilsæde og uden sved på panden.
Søren i bus:
Fedt, en okay-start tænker jeg, da jeg lister ud til
busstoppestedet foran Journalisthøjskolen og opdager, at
der kun er fem minutter til ”min” bus nummer 14 kommer.
Bussen, som skal bringe mig direkte ned til domkirken,
minus dog de cirka 150 meter jeg skal gå for at nå det
grønne spir. At bussen viser sig at være tre minutter
forsinket giver lidt frustration, for vi taler om kostbar
tid i kampen mod de to andre. En halvkrøllet Urban fundet
på et sæde slår dog tiden ihjel, og efter kort tid går det
derudad ned ad Randersvej. Her kl.13.48 er bussen kun
halvfyldt, så jeg kan med behag folde avisen helt ud uden
at skulle være bange for at ramme en sidemand. Da jeg
forlader bussen, har jeg kun et spørgsmål: Er de andre nået
frem? Det er de – desværre – ser jeg to minutter efter.
27 minutter tog min tur og kostede mig sølle 11,5 kroner
ved brug af mit klippekort. Så går det nok, at jeg tabte..
bilder jeg mig selv ind…
Tags: Århus, bus, cykel, taxa, Transporttest
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.
april 8, 2008 at 7:50 pm
Prøv mandag klokken 8.00.
Måske vil taxaen komme sidst, og cyklen først?
Haakon
april 8, 2008 at 8:24 pm
Men bussen kommer i hvert fald altid sidst…
Skod busser!!!
april 8, 2008 at 10:55 pm
Hvis bare folk dog gad at cykle i stedet for at tage de bizart osende busser. Bare fordi en bus forurener lidt mindre pr mand, når den er propfuld, fourener den jo stadig sindsygt meget sammenlagt. Busserne ud af byen!
april 9, 2008 at 8:32 am
Tak for jeres indlæg. Ja, et andet tidspunkt på dagen ville måske have givet et andet resultat. Jeg formoder dog, at bussen under alle omstændigheder vil nå sidst frem uagtet den trafikale situation. En bybus har jo alt andet lige flere tvungne stop end både en cykel og en bil. Under alle omstændigheder er vores lille forsøg en kommentar til Bondams udsagn om, at kollektiv trafik ikke er langsommere end den private firehjulede. Og det var den ikke i dette tilfælde i hvert fald.
Mht. bybusserne ud af byen er jeg stærkt uenig. Ja, busserne oser, men det er det eneste alternativ til bilen, hvis man ikke lige ejer en cykel eller gider at gå. I stedet mener jeg, at man bør arbejde for tknologi og metoder til mere miljørigtig kollektiv trafik og bedre infrastruktur for samme.
april 9, 2008 at 3:01 pm
Jeg er fuldstændig enig. Selv om jeg er temmelig vrissen på busser, vil jeg dog ikke af med dem. Det er rart, når man som jeg, der normalt på på den københavnske vestegn rent faktisk kan komme på tværs af byen uden at køre i bil.
Det skyldes så, at man har valgt at laver en infrastruktur med S-toge, der kun kører i et fingersystem fra Københavns Hovedbanegård. Men ja, så er det rart at kunne komme lidt omkring, når man ikke har lyst til at cykle, fordi der er for langt, eller det er for koldt.
Mine frustrationer opstår, når jeg står 20 minutter i bidende frost og venter på en bus, der skulle have været der for fem minutter siden. Eller når bussen er kørt et par minutter for tidligt, fordi afgangstiderne kun er vejledende – og der så er en halv time til næste bus. Eller når jeg løber fra gadehjørne til gadehjørne for at tjekke, hvilken bus jeg skal med – eller hvilken bus der kører først, fordi busserne ikke kører fra samme hjørne.