Biobrændsel eller hungersnød?

Biobrændstof er for tiden en omdiskuteret mulighed for at mindske transportsektorens og private bilisters CO2-udledninger. Det vil uden tvivl være tilgavn for miljøet, så hvorfor ikke bare gøre det? Men helt så simpelt er det ikke. For skal der gørs plads til at dyrke de store arealer af majs og andre afgrøder til biobrændsel, der er nødvendig for at levere den nødvendige brændstof, vil det gå ud over afgrøderne til den føde, vi mennesker skal leve af. Sådan Jens Hvass i sin blog Strøtanker om bæredygtighed.
Idag kan et areal, som kan brødføde en person i et år, producere omkring 60 liter bioethanol, skriver han i indlægget. Det er der altså ikke mange kilometer i. Desuden bruger vi allerede vi i den rige del af verden meget mere jord per person, end der globalt set er til rådighed, så hvis klodens i forvejen pressede landbrugsareal også skal levere brændstof til transport, kommer det til at knibe, er hans pointer.
Hans konklusion er, at videreudviklingen af biobrændstof bør i bero, indtil bæredygtig plan for, hvordan brændstoffet vil kunne tilvejebringes, foreligger.

Et spændende perspektiv på diskussionen om biobrændsel. Skræmmende, at vi i den grad har et (over)forbrug, som gør, at det bliver vanskeligt for os at gøre det rigtige i forhold til kilma o miljø. Om det så betyder, at udviklingen af biobrændstof helt bør sættes i bero, er jeg mere skeptisk overfor. For vil det ikke også påvirke afgrøderne i fremtiden, hvis vi forsat tillader CO2-udledninger i det omfang, vi gør nu? Måske ikke for os og vores nærmeste efterkommere, men dog inden for overskuelig fremtid? Forfatter og journalist Mark Lynas spår i sin bog Six Degrees, at klimaforandringer blandt andet som følge af CO2-udledninger vil have store betydninger for hvilke typer af afgrøder og dyr, der vil kunne klare sig i et ændret klima. Desuden vil de højre temperreaturer ifølge Mark Lynas skabe normadefolk fra andre steder i verden, som vil valgfarte til det frodigere og køligere Skandnavien og nordlige Europa, hvilket vil medføre problemer med at få mad nok til alle. Og det er et scenarie, som – hvis Mark Lynas har ret – ligger ikke mere end årtier ud i fremtiden. Er vi så ikke lige vidt? Er det måske så ikke en mere holdbar løsning at tage hånd om problemet nu, fortsætte udviklingen af biobrændstof og i stedet fokusere på en anderledes levevis, hvor vi i Vesten i højere grad sætter tæring efter næring?

Om Jens Hvass
Uddannet arkitekt, og arbejder i dag primært med arkitekturforskning. Tidligere medlem af Freja-gruppen, en studiegruppe, som søgte at definere arkitektens arbejdsopgaver i økologiske sammenhænge og arkitektstudiet som et studie i kulturøkologi.
Kilde: jenshvass.com

Læs og diskuter på Mark Lynas’ blog.

Explore posts in the same categories: Forbruger, Miljø, skole

Tags: Biobrændstof, CO2, Mark Lynas, Six Degrees

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.